Skift batteri iPod - Generation 3
Batteriskift
Selv om mange Ipod-brugere anvender deres gamle batterier uden nogle problemer, er det et faktum, at battericellerne med tiden vil miste deres styrke. Batteriet bliver ikke fladt umiddelbart, men tiden mellem opladningerne bliver kortere og kortere. Til sidst er man nødt til at udskifte batteriet.
Trin 1 – Sådan åbner man skallen og tager batteriet ud
Sørg for, at din iPod er slukket, og at hold-knappen er aktiveret. Anvend plastskruetrækkeren du får, når du køber batteri fra os, til at få skallen op.
Mål ca. 6 cm ind på din iPods venstre eller højre side. Her er det sted, hvor skruetrækkeren først skal presses ind mellem skaldelene.
Vip lidt frem og tilbage for at prøve at åbne skallen, arbejd langs samlingen.
Når den side, du arbejdet på, så har åbnet sig, fortsætter du at arbejde rundt om din iPod. Frigør de klemmer eller hager, der holder skaldelene sammen, ved at trykke dem ind mod midten af iPoden. Når skallen er helt åbnet, holdes den alligevel sammen af et fladkabel.
Trin 2 – At skifte batteriet
Når du så har adgang til indersiden af din iPod, vil du se, at harddisken er omgivet af blåt gummi. Fjern harddisken ved at løfte alt blåt gummi op.
I enden af harddisken findes der et lille fladkabel, som kobler harddisken sammen med printet. Løft forsigtigt og kobl harddisken fra. Læg den derefter til side indtil delene skal sættes sammen igen.
Fjern batteriet ved at løfte det op fra sin plads ved hjælp af plastskruetrækkeren. Du ser, at ledningen til batteriet er ført ned under en del af printet. Træk forsigtigt denne frem, brug skruetrækkeren til hjælp.
Brug derefter fingrene til forsigtigt at koble batteriet fra ved at trække stikket ud. Batteriet er nu koblet fra enheden og det nye batteri kan kobles til.
Trin 3 – Genmontering
Glem ikke at sætte batteriledningen tilbage under printet før batteriet sættes på plads. Anvend skruetrækkeren til at stoppe ledningen ind.
Tilkobl harddisken ved at placere dens kontakt over stikket på printet. Tryk derefter kontakten ind i stikket. Kontrollér koblingen ved at trække forsigtigt i harddisken.
Læg derefter harddisken tilbage på plads og tryk de to sølvskaller sammen. Batteriet er nu klar til opladning.
Det nye batteri skal oplades mindst tre timer ved den første opladning.
Tip! Du kan klikke på billederne for at se dem i forstørrelse.
Hvis du vil have mere udførlige instruktioner om, hvordan du kan skifte flere dele i din iPod, kan du downloade denne pdf-manual.
Her kan du købe dine nye iPod generation 3-batterier.
Send gerne spørgsmål via mail til
info@mp3-batteries.com eller ring +46 40-30 49 80.
|